Katja Alieva Photography

Katja Alieva Photography

Årets Makeup Awards 2011

DiversePosted by Katja Alieva Fri, September 30, 2011 16:25:20

Min make-up artist stiller engang i mellem op i konkurrencer. I år deltog hun i Årets Makeup Awards 2011, afholdt af Danmarks Frisørmesterforening, og fik 2. plads.

Temaet var selvvalgt og hun blev inspireret af Gustav Klimts "Stoclet Frieze" :


MUA brugte en måned på at sy og lave en tro kopi af kjolen, smykkerne samt hovedbeklædning og en del tid på at udtænke make-up og håropsætning til modellen, Marina.

Jeg hjalp med at levere billeder af hendes kreation.

Vi skød billeder hos MUA, af mangel af et studie, i hendes stue :-). Der blev brugt følgende lysopsætning :


.. og her er lidt BTS billeder samt billeder fra prisuddelingen :


.. og ikke mindst, de indsendte billeder til konkurrencen (se stor PICT#1, PICT#2 & PICT#3) :



  • Comments(0)//blog.alieva.dk/#post28

Selvstændig

DiversePosted by Katja Alieva Tue, April 19, 2011 01:35:32
Der har været noget stille her på bloggen på det seneste.. og det har jeg skam også en rigtig dårlig samvittighed over smiley det har dog en naturlig forklaring!


Jeg har nemlig taget den store skridt med at blive selvstændig for nogle måneder siden, hvilket naturligvis har krævet lidt tid og kræfter.

”Selvstændig fotograf?” - har mange spurgt . Næ, nej - dér må jeg skuffe. :-)

Jeg har, siden jeg var 18, haft et meget borgerligt arbejde, som revisor. At være selvstændig har altid været min drøm, som er nu gået i opfyldelse. Idet jeg er dygtig til mit arbejde og har et rigtigt godt kendskab til regnskabsbranchen, har jeg jo også valgt at blive i samme erhverv og dermed stiftet mit regnskabsfirma Ledger ApS.


Jeg er superglad for mit valg (i hvert fald lige foreløbigt ;-) ). Det er noget sjovere end at være lønslave. En anden slags frihed, den store indflydelse på eget arbejde, ansvar, spændingen og ”salgsviljen”, når man skal hive kunder hjem og den rare følelse, når der kommer mønter ind på bankkontoen.. love it! :-)

Men hvorfor ikke som fotograf?

Jeg siger mange tak til dem, som synes godt om mine billeder og mener at jeg kan leve af det.

Jeg har da også overvejet at have det som levevej, men fornuften vandt, tror jeg. :-)

Mine erfaringer siger at fotografbranchen er ekstremt mættet, i hvert fald i Danmark. Rigtig mange mennesker interesserer sig for foto, næsten enhver har råd til at købe kamera & objektiver i lækker kvalitet og utallige PS tutorials er også frit tilgængelige på Youtube mv.. Det har blandt andet resulteret i, at det næsten er umuligt for folk at finde en praktikplads; rigtig meget arbejde bliver udført gratis og for at få gode opgaver / kunder, skal du frem for alt have et godt netværk. Udbud og efterspørgsel på godt og ondt.


Jeg sammenligner lidt fotobranchen med musik- og skuespillerbranchen. Det er meget prestigefuldt, men der er satme mange fattige musikere og skuespillere… også mange af de dygtige. Det er de færreste, der kommer gennem nåleøjet.

Skal man så bare opgive på forhånd? Nej – har man energien og utrolig stor lyst og vilje til at leve af det man brænder for, så skal det nok lykkes på et eller andet tidspunkt. I nogle brancher er det bare hårdere end i andre, det skal man tage i betragtning.

I mit tilfælde kunne jeg godt ønske mig, at tage fede rockbandsbilleder, billeder af modeller til store modeblade og lave kreative reklamebilleder. Men sandheden er, at jeg nok ender med at skyde billeder af børn, bryllupper, tusinder af produktbilleder og i bedste fald kunne supplere min indtægt med at udbyde fotokurser til andre fotografer (hvorfor bl. a. mange fotografer skriver blogs for at kunne tiltrække mulige kunder). Det er nok meget sjovt de første par år, men kunne godt forestille mig, at fotoglæden forsvandt en dag lige pludselig.

Med de overvejelser, er det ikke en branche for mig, hvis man skulle starte fra bunden af, uden kontakter.

Min interesse for foto ligger i at skabe kreative billeder, hvor det primært er mig, der har bestemt det visuelle udtryk. Det harmonerer bestemt ikke med skydning af børne-, bryllups- og produktbilleder ;-) (jeg har skam også prøvet det par gange, og fik bekræftet at det ikke liiige var mig, haha).

Derfor fortsætter jeg med det jeg kan lide, som jeg hidtil har gjort, på hobby plan – med masser af model- og bandfotos og en god omgang efterbehandling! ;-)

Og fortvivl ikke - vejret er godt og der er par fotoprojekter på vej, som også kommer her på bloggen :-)

God Påske!

  • Comments(5)//blog.alieva.dk/#post25

Huskeliste

DiversePosted by Katja Alieva Wed, September 15, 2010 23:50:26

Så er jeg tilbage :-) Beklager den lange pause, men jeg har desværre haft monstertravlt på alle fronter.

Jeg fik heldigvis holdt en miniferie i Østrig i sidste uge (præget af for meget øl & wienershnitzel...! ) og har nu endelig fået lidt mere overskud til mine hobbies.

Selvom man har for meget rundt om ørerne kan man jo alligevel godt tage kameraet op af tasken et par gange, hvilket jo også var tilfældet, da en gammel klassekammerat tilbage fra handelsskolen skrev til mig på Facebook.

Manden ville prøve at få foden inden for skuespillebranchen og skulle derfor bruge par modelfotos til hans portfølje. Det var jeg frisk på og vi fik arrangeret en hurtig fotosession ude i Dragør.

Jeg har valgt Dragør (nær græs og havet), fordi min model er iraner. Jeg synes at der allerede findes nok billeder, som eksempelvis har en graffiti-betonbygning som location med en model, som er mørk i huden - for at få en sej gangsta look. For at undgå klicheer, blev det derfor til naturomgivelser.

(For en kort bemærkning kan jeg i øvrigt også lige snige dette link ind, hvis vi skal tale om klicheer ;-) :: The Brick-Wallers Club )

Udover valg af location har vi ikke haft gang i den store planlægning. Manden skulle tage sit pæne tøj med efter eget valg og så kunne vi ellers tage det derfra.

Efterhånden som vores fotosession skred, blev jeg særlig opmærksom på små detaljer / situationer, som jeg helt sikkert kommer ud for en anden gang. For at have dem i tankerne til næste gang og forhåbentligt forbedre mine billeder, ville det derfor være rart med en lille huskeliste :

1. Tøj og udseende

a. Det er en selvfølge, at håret & make-up mv. skal være tip top (piger/drenge). Modellen skal naturligvis også være udhvilet og veloplagt på dagen.

b. Husk at stryge tøjet. Selv en 3.000 kr. dyr skjorte vil ligne noget der er fra en genbrugsbutik, når den er krøllet. :-)

c. Valg af farverigt tøj kan i stor grad pifte et billede op (farven skal dog stadig afbalanceres i forhold til din location) !

Det er lidt sjovt at se, hvilken forskel en lilla skjorte kan gøre :


d. Vær altid opmærksom på, at modellens hænder ikke ser akavede ud og at tøjet sidder som det skal!

2. Den menneskelige faktor

a. Mange finder det ubehageligt og/eller unaturligt at stå foran et kamera. Hvis din model skal føle sig godt tilpas, hjælper det meget at få ham/hende til at udføre noget fysisk.

Jeg kan finde på at bede min model om at skrige (spille en rolle, hvor man er midt i et skænderi), danse eller lave nogle komiske / dramatiske udtryk. Samtidig skal man naturligvis selv komme ind i kampen og vise alle de ting man vil have sin model til at gøre :-) Det bliver som regel underholdende for alle og efter en halv times tid er din model kommet så meget ind i rollen, at man kan begynde at skyde de billeder, man er kommet for!

b. De fleste mennesker har opbygget en forestilling om deres image og fremståen over for andre mennesker. Det kan derfor nogle gange være en udfordring at få modellen til at posere på en bestemt måde, have bestemt tøj mv. Det er derfor altid en god idé løbende at vise billeder man har taget og samtidig forklare idéen bag posering mv. samt hvorfor man tror, at det vil se godt ud.

-------

Det er lidt ironisk - selvom beskrevne punkter er ret banale, er det dem jeg tit og ofte overser midt i prosessen, da jeg mest er optaget af at få et godt lys og den rigtige fokus. Man lærer det nok på et tidspunkt, hvis man har det i baghovedet nok gange :-)

Til sidst er der lidt færdigbehandlede billeder fra fotosession :

  • Comments(3)//blog.alieva.dk/#post20

Produktfoto

DiversePosted by Katja Alieva Mon, March 15, 2010 05:07:30

Jeg er for tiden i gang med et hyggeprojekt, hvor jeg, om ikke så forfærdelig lang tid, åbner en webshop med salg af (mine :-) håndlavede smykker.

Til brug for webshoppen skal jeg naturligvis have taget nogle lækre produktfotos og min første tanke var derfor at købe "produktfoto-kit" til formålet. Dog, efter at have tjekket priserne på sådan en, forsvandt min købelyst ret hurtigt...

Lidt oprørsk besluttede jeg at lave en selv! Det lykkedes også - på en time og med en kostpris på bare 10 kr. Hermed er opskriften :

1. Find et stykke møbel med 4 ben (jeg brugte et af sofabordene). Vend det på hovedet og mål afstanden mellem dets ben samt benets længde.

2. Find et stykke hvidt stof, som der må klippes i (jeg brugte Ikea lagen til en flad 10'er!). Der skal nu klippes en figur ud, som giver en terning, der passer til møblets mål, eksempelvis :

3. Sy kanterne sammen (behøver slet ikke at være pænt og kan gøres i hånden). Spænd boksens hjørner fast til møblets ben med en tråd (eller andet, som kan tages af).

4. Skær hul i den ene side, hvor kameraet skal være.... og din boks er færdig! :

Efterfølgende har jeg lagt et stykke hvidt papir i boksen (så man ikke kan se kanten) og stillet 2 flashes, én på hver side (stil gerne en 3. fra oven for bedre resultat) :

..og jeg har fået disse skud i kassen :

Billederne er skudt med 50 mm, f/7,1, ISO 100, lukkertid 1/200 og manuel flash på 1/16 i styrke. Af efterbehandling er der kun foretaget drejning & beskæring.

Synes det gik nemt, smertefrit og ikke mindst billigt :-)


P.S. Husk at pakke din lyskasse væk, hvis du har kæledyr derhjemme. Min kat kan i hvert fald godt lide at gemme sig i den :-)

  • Comments(5)//blog.alieva.dk/#post9
Next »