Katja Alieva Photography

Katja Alieva Photography

Cross Processing

PhotoshopPosted by Katja Alieva Tue, February 16, 2010 01:34:37

Man har kendt teknikken siden 60'erne, men den kom først til mit kendskab i sidste uge :-) Bedre sent end aldrig...!

Teknikken hedder "Cross Processing" og er en alt alt for fed efterbehandling, som er mest brugt inden for mode- og bandfotografi.

En hurtig søgning på Youtube gav denne udmærkede PS tutorial :


5 minutter efter skulle det selvfølgeligt testes :-) Til formålet fandt jeg disse gamle modelbilleder frem (originaler) :


Det gik helt smertefrit med efterbehandlingen og denne Cross Processing har, efter min mening, givet et helt fantastisk resultat :P

Model Rosmari (se stor KLIK) :

...atter Rosmari. Der er tilføjet vignettering. Dette billede er jeg i øvrigt specielt glad for (se stor KLIK) :

Model Henriette. Der er tilføjet en smule Radial Blur filter på græs og himmel (se stor KLIK) :

og model Ketty (se stor KLIK) :

Jeg er yderst imponeret og tilfreds med resultatet og kan med sikkerhed sige, at det ikke er sidste gang jeg vil benytte mig af Cross Processing!

  • Comments(2)//blog.alieva.dk/#post7

Toning i PS

PhotoshopPosted by Katja Alieva Wed, February 10, 2010 14:22:18

Der skal ikke være en hemmelighed, at jeg er ret glad for Photshop. :-)

Jeg efterbehandler altid mine billeder i mere eller mindre grad. Jeg har den holdning, at man altid kan forbedre den visuelle oplevelse, uanset hvor fantastisk et råbillede, der kommer ud af et kamera.

Jeg er efterhånden blevet spurgt flere gange, hvordan jeg opnår farverne i mine billeder. Fremgangsmåden er overhovedet ikke svær, men kræver tid og tålmodighed.

Ved toning af billederne arbejder jeg med enkelte farvekanaler.

Som eksempel vil jeg bruge et snapshot fra Nordhavn fra min "location"-mappe, som er taget som HDR-billede (eksponeringer -2,0,+2, lagt sammen & tonemappet i Photomatix), (se stor KLIK) :

Jeg laver et nyt layer, markerer baggrund (original billede) og går ind i Channels. Her kan du vælge de forskellige farvekanaler. Jeg vælger blå (Ctrl+Klik). Hvis man vil, kan man højreklikke og vælge "Inverse". Jeg kopier markeringen (Ctrl+C) og går tilbage til Layers, hvor jeg indsætter kopieringen (Ctrl+V) i mit nye layer (se stor KLIK) :

Jeg sætter det blå lag til Overlay i blandingsmode. Går ind i Image => Adjustments og vælger Hue/Saturation. Sætter hak i "Colorize" og begynder at ændre på Hue og Saturation (se stor KLIK) :

Jeg gentager samme procedure med en rød kanal. Jeg er ganske tilfreds med farven på jorden og betonblokken, men himlen mister sin farve og bliver alt for udbrændt. Jeg indsætter derfor Mask Layer på det røde kanals layer og begynder at viske himlen ud (se stor KLIK) :

Efter at have merget alle layers, regulerer jeg kontrast og lysstyrke og det hurtigt færdige resultat ser sådan ud (se stor KLIK) :

Ovenstående billede er redigeret kun med 2 layers af 2 forskellige farvekanaler og giver allerede et væsentligt bedre resultat end originalbilledet. Men der er uendelig mange muligheder. Man kan lege med eks. 30 layers med forskellige farvekanaler, blandingsmetode, opacity/fil-styrke etc.

Her er endnu et locationsnapshot fra Nordhavn, som jeg har brugt lidt mere tid på og som består af omkring 25 layers (se stor KLIK) :

God fornøjelse !

  • Comments(2)//blog.alieva.dk/#post6
« Previous