Katja Alieva Photography

Katja Alieva Photography

1x.com

PromoPosted by Katja Alieva Wed, May 18, 2011 16:28:12

Jeg har langt om længe fået registreret mig på 1x.com, som er et slags galleri, hvor ens billeder skal blive godkendt af nogle kuratorer, før de kan blive publiceret :

http://1x.com/#!/artist/katjaalieva/

Jeg har fået indsendt 2 billeder ind - ”17:55” og ”Bedtime” inden for de sidste 2 uger.

Jeg må sige, at jeg blevet noget overrasket over hvor meget trafik denne side har! På ”Bedtime” har jeg eksempelvis siden den 9. maj fået over 27.000 unikke views, over 50 kommentarer og knap 40 delinger på facebook..

Til sammenligning, har jeg på min www.alieva.dk fået 4.800+ views på samme billede på et år.. og de er sikkert ikke engang unikke :-D.

Jeg vil derfor helt klart anbefale, at man smider par billeder derind for at få lidt eksponering!

Hvordan fungerer siden?
Som et ikke-betalende medlem, får du lov til at uploade 10 billeder – 1 stk. billede pr. uge og det er uanset om billedet bliver godkendt eller ej. Hvis det ikke er nok, kan du for par dollars om måneden få flere muligheder.

Det uploadede billede bliver enten afvist eller godkend af sidens (mener jeg) 5-6 kuratorer. Hvis kuratoren er tvivl, bliver billedet sendt til afstemning blandt sidens registrerede brugere.

Vær opmærksom på, at hvis billedet bliver publiceret, kan den ikke blive slettet igen, med mindre man har en meget god grund til at gøre det..

Selvom man ikke har nogen billeder publiceret på 1x, er det stadig en god idé at være bruger på siden.

Der er tusindvis af flotte billeder, som man nemt kan tilføje til sine favoritter eller til albummer, som man kan oprette under sin profil. Sådan en samling er jo altid rar at have, hvis man har brug for inspiration eller i det hele taget noget godt at kigge på smiley

  • Comments(1)//blog.alieva.dk/#post27

Facebook Ads

PromoPosted by Katja Alieva Fri, March 26, 2010 20:11:08

Som forvarslet i et tidligere indlæg om produktfoto, er jeg nu gået online med min webshop med salg af håndlavede smykker : www.whitewall.dk/smykker.asp .

Der er hård konkurrence på markedet, idet der er jo mange, der sælger smykker. Selv om du laver bedste, mest spændende og billige smykker, får du ingen kunder i butikken, hvis der ikke nogen der ved, at du eksisterer. Det vigtigste er derfor Markedsføring, Markedsføring og atter Markedsføring!

Der findes mange forskellige måder at reklamere ens produkter på. Nogle er meget dyre og andre er relativt billige. Jeg vil naturligvis have den mest billige løsning og mit valg stod derfor mellem Google og Facebook ads.

Da jeg er en flittig bruger af Facebook, har jeg da også besluttet mig at gå i krig med deres annoncering først.

Bryllup, barnedåb, konfirmation....

Efter at have sat mig ind i systemet, slog det mig, at Facebook ads vil være genial til fotografer inden for bryllups-, barnedåbs-, konfirmationsfoto mv. (hvor der også er hård konkurrence!).

Der er over 3,5 mio. danske brugere på Facebook og deres annoncering er så smart opbygget, at du kan formidle dine annoncer efter by, køn, alder, civilstand mv. Det siger sig selv - jo mere præcist kan du ramme din målgruppe, jo billigere bliver din annoncering.

Har du erfaring, den nødvendige udstyr, men mangler kunder, er det måske en god idé at begynde at bruge Facebook til noget fornuftigt :-)

Oprettelse på 5 minutter

For at oprette en annonce, skal du kun igennem 3 trin!

1. Design din annonce

a. Du kan annoncere for dit eget site eller en Facebook gruppe / fanside.

b. Skriv en god tekst og opload dit bedste close-up bryllupsbillede, som fanger opmærksomhed.

2. Målgruppe

a. Bor du i København, skal du selvfølgeligt finde kunder deromkring.

b. Vurdér, hvor gamle er folk, når de bliver gift / får børn / deres børn holder konfirmation.

c. Jeg har et eller andet sted læst, at det primært er kvinder, der står for at finde fotografen til bryllup mv. Derfor er det måske en god idé at vælge "kvinder", som mål.

d. Der er ikke alle, der oplyser, hvem de er interesserede i, men de fleste skriver om deres civilstatus. Vælg derefter.
Man kan også vælge folks uddannelse, interesser mv., men da det ikke alle der oplyser denne info på deres profil, vil man måske gå glip af masser potentielle kunder.

3. Prissætning

a. Find ud af, hvor mange kroner du højst vil bruge om dagen.

b. Vælg betalingsmetode : Betalt x antal kroner for 1.000 visninger eller x antal kroner pr. klik. Facebook kommer selv med foreslået bud (baseret på andres bud).

Du kan sagtens vælge en meget mindre pris pr. klik eller visning, men chancen for at din annonce bliver vist bliver mindre, da det er de højstbydende, der kommer i første række. Mine annoncer bliver f.eks. alligevel vist, selvom jeg kun byder halvdelen er den mindst foreslåede pris. Det sker fordi de højstbydende også har en dagsbudget - når det bliver opbrugt, er de ikke længere på "markedet" den dag.

Alle data kan du efterfølgende ændre. Opret gerne flere annoncer, hvor du reklamerer for henholdsvis bryllup, barnedåb eller noget helt tredje.

Prøv at oprette samme annoncer, men med forskellig betaling (pris pr. visning eller klik) for at se, hvad er den billigste løsning. Ændr din tekst, billede, målgruppe mv. - se, hvad der virker bedst.

Man kan bruge så lidt som 5 kr. om dagen på annoncering (dog med ikke så forfærdeligt mange visninger / kliks).. Det er værd at prøve i mine øjne!

Skriv gerne her, hvis du i øvrigt har nogle erfaringer med Facebook Ads.

  • Comments(0)//blog.alieva.dk/#post12

Selskabet for Dansk Fotografi

PromoPosted by Katja Alieva Wed, February 03, 2010 13:55:24

Jeg vil lige kort blære mig med gammel nyt, nemlig publikation i Dansk Fotografi blad nr. 4 - 2009 (udgivet i november 2009).

Mit porfolio er blevet præsenteret af bladets redaktør, Ebbe Rosendahl, som også skal have tak for sit flotte arbejde.

Den scannede artikel kan ses her (se stor Side1, Side2, Side3, Side4 & Side5) :

  • Comments(0)//blog.alieva.dk/#post4