Katja Alieva Photography

Katja Alieva Photography

Party Time

Behind the ScenesPosted by Katja Alieva Tue, January 19, 2010 23:02:06

"Party Time" er et halvt gammelt billede, der blev lavet i august 2008.

Jeg plejer at billedserfe på nettet næsten hver dag for at finde inspiration til en historie, lysopsætning, modelposering eller andet. Det kan både være billeder taget af superfotografer såvel som almindelige snapshots taget med en mobiltelefon. I en af de dage faldt jeg over dette snapshot, som har givet mig idéen til Party Time:

Jeg ville i starten lave noget lignende, altså "en mand med en økse og blod på tøjet, der står og tomler". Efter at have kørt motivet i hovedet blev jeg enig med mig selv om, at billedet ville nok fremstå en smule for fjollet, hvad humoren angår.

Jeg besluttede derfor at bevæge mig i retningen af Christian Bale-karaktér i American Psycho. Plottet gik dermed ud på at vise en øksemorder, som var ude og "feste" på sin egen måde i skoven (hvorfor titlen "Party Time"...). Man skulle ikke kunne se mandens "offer", men træer og buske i baggrunden skulle lede tanken hen på "mon der ligger én dér".

Behind the scenes

Min bror, Sergej, takkede ja til rollen. Efter at have shoppet økse og akvarelmaling i Silvan & Fætter BR, tog vi om aftenen i Hareskoven. Vores mor, den erfarne skovvandrer, meldte sig også for at vise vej og få sig et billigt grin. Det blev altså til en hyggelig familieudflugt :-)

Lysopsætning er som følger : all-around lys fra billygterne, flash med paraply på hver side af modellen. (I dag er jeg i øvrigt lidt ked af, at jeg ikke fik sat en flash i baggrunden for at få kantlys! men sådan er det, når man ikke har meget erfaring.)

Mens jeg er i gang med at tjekke lys, jagtede Sergej et ældre ægtepar, der lige kom forbi (dog uden at de så noget) :-)

Det blev til dette råbillede.. :

..der er arbejdet mest med shadows/highlights i PS og dette er slutresultatet:

  • Comments(0)//blog.alieva.dk/#post1