Katja Alieva Photography

Katja Alieva Photography

Skygger

PhotoshopPosted by Katja Alieva Sat, April 17, 2010 21:02:52

For en uges tid siden fik jeg besøg af ingen ringere end tidl. verdensmester i backgammon, Peter Hallberg og stormester & tidl. danmarksmester i skak, Sune Berg Hansen. De to herrer er begyndt at blogge om poker på Coinflip.com og skulle i den forbindelse have taget nogle officielle billeder.

Til de pokerinteresserede, kan deres blogs følges her : Peter Hallberg & Sune Berg Hansen.

Peter og Sune skulle blandt andet have par fællesbilleder, hvor jeg fik kunstnerisk frihed med hensyn til både opstilling og efterbehandling (yes, sir! :) ).

Billederne blev taget udenfor rundt omkring i Sydhavn. Der var godt sollys og jeg besluttede derfor at skyde uden flash og med en reflektorskærm. Dog, da vi var ude på location, blæste det så meget, at det var umuligt for mig både at håndtere skærmen og tage billeder.. Og nej, jeg har ikke en assistent :-/ .

What to do? Jeg har lagt skæbnen i raw-filers og Photoshop's hænder. Jeg fik skudt et billede med en rigtig god og frisk posering fra begge af mine modeller, men desværre med alt for hårde skygger hist og pist. Det har jeg forsøgt at "redde" med et smart PS trick, som jeg ofte bruger specielt på koncertbilleder (hvor jeg skyder uden flash).

Fremgangsmåden

Jeg tager kopi af min originale raw-fil. Jeg justerer originalfilen således, at baggrunden har en korrekt eksponering. Derefter justerer jeg kopien således, at personernes ansigter er en smule overeksponerede:

Jeg lægger originalen som Baggrund, kopien som nyt layer og så kopierer jeg baggrunden (Ctrl+J) og lægger den øverst. Jeg tilføjer Layer Mask til min baggrundskopi, vælger sort Brush Tool (B) og begynder simpelthen at viske skygger ud i ansigtet og tøjet på min korrekt eksponerede baggrund, således at min overeksponerede kopi kommer frem! Det er vigtigt, at sætte brush til lav opacity & flow (5-20%), så man ikke får voldsomme farveovergange. Laver man fejl, kan det dog rettes ved, at man skrifter brushen til hvid og visker fejlområder ud. (se stor KLIK) :

Klikker man baggrund og kopien af, vil det se sådan ud (se stor KLIK) :

Det er faktisk det hele! Efter at du har afbalanceret billedet mht. skygger og lagt lagene sammen, kan man bare gå i gang med generel efterbehandling.

Mit endelige resultat blev til dette (se stor KLIK) :

..og endnu et billede fra fotosession, som dog ikke krævede denne efterbehandling, da sollyset ikke var så hårdt senere på dagen (se stor KLIK) :

  • Comments(6)//blog.alieva.dk/#post13